søndag den 21. april 2013

Kokain og 80'erne = lækkert hiphopkollektiv

Hej allesammen. En herlig weekend går nu på hæld. Min er blevet brugt dels omgivet af skønne mennesker, en masse alkohol og dans på bordene, dels i familiens og biografmørkets skød. God kombination! Hvad med jeres weekend - er I stadig med derude, selvom jeg har taget et par dagens blogpause?

Det næste, jeg vil spørge om er, om I kender hiphopkollektivet Cocaine 80s? Hvis ikke, så er det altså på tide, at I får det tjekket ud. Kollektivet blev stiftet så sent som i 2011 af produceren No I.D., men har alligevel hele fire udgivelser bag sig, senest "The Flower Of Life", som blev smidt i rotation tidligere i år.
Lyden er smooth, catchy og lækker, og samarbejder tæller bl.a. altid træfsikre Common, den underspillede alfestemme Jhené Aiko og revsende Nas. Med andre ord er det her helt klart et projekt, der er værd at holde øje med, hvis man som mig er til velproduceret hiphop og R&B. Selvfølgelig skal I ikke snydes for et link til gratis og lovlig download. Via dette link har I mulighed for at downloade kollektivets seneste udgivelse, "The Flower Of Life" - så er det musikalske søndagstapet sikret. Neden for en lille teaser, som I passende kan lytte til, mens tonerne hentes ned på computeren. Tracket er mit absolutte yndlings fra udgivelsen og er i heftig rotation på min iPod. Magisk, hvis I spørger mig.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar

nRelate